I havet her ved den nordfynske kyst kan du se et rigt dyre og planteliv.
De nordfynske farvande er ret specielle, med deres placering i Bælthavet hvor vandet fra Østersøen møder vand fra Nordsøen.
Livet i vandet er således påvirket af mødet mellem det salte vand fra Nordsøen og det mere ferske vand fra Østersøen. Og da det mere ferske vand er lettere vil det ligge sig i overfladen, mens det mere salte vand vil ligge sig på bunden. Disse specielle forhold er medvirkende til at dyre- og plantelivet langs de nordfynske kyster er helt særlige.
Langs den nordfynske kyst kan du under overfladen møde en lang række fisk f.eks.
Ålekvabber, Sandkutlinger, fladfisk, både Ising, Rødspætte og Skrubber. Og så er her Sandrejer. Dem kender du fra din rejemad.
Marsvinet er Danmarks eneste hjemmehørende hval, og altså et pattedyr ligesom os selv. Arten lever kystnært overalt på den nordlige halvkugle, men er forsvundet fra f.eks. Middelhavet. Der er en lille, isoleret bestand i Sortehavet.
I Danmark er arten at finde overalt, dog især lige her, i Bælthavet omkring Fyn.
Marsvin er ret sky. De hopper næsten aldrig ud af vandet, sådan som den større slægtning Øresvinet gør det. Øresvin er en delfinart, og den vi normalt tænker på, når vi siger ”delfin”.
Et marsvin kan veje op til 75 kg, og bliver ca. 170 cm fra snude til halespids.
Fordi marsvin ikke opsøger mennesker, ser vi dem næsten kun når de er oppe for at trække vejret – og da er oplevelsen som regel kort. De trækker vejret 6-8 gange i minuttet, og kan undtagelsesvist dykke helt ned til 200 meters dybde.
Vidste du at... Som alle andre pattedyr, føder marsvinet levende unger. Når hunnen har født, skal hun have ungen trykket op til overfladen i en fart, så den kan få sin første lungefuld luft. Ungerne dier i omkring otte måneder, men lever sammen med moderen meget længere.
Der lever to arter sæler i Danmark. Den mest almindelige er spættet sæl, som der er relativt mange af her i området.
Spættet sæl kan veje op til ca. 130 kg. Den findes i kystnære farvande over det meste af den nordlige halvkugle, og er den sælart der globalt set har den største udbredelse – et vidnesbyrd om dens veludviklede evne til at tilpasse sig. Spættet sæl har været fredet i Danmark siden 1976, og må altså hverken jages eller forstyrres på ynglepladserne.
Som hos andre sæler er pelsen kort og tæt. I modsætning til hvad mange tror, har pelsen ingen betydning for sælens evne til at holde varmen; den opgave påhviler i stedet et tykt spæklag lige under huden.
Den anden art, gråsæl, er sjælden i Danmark. Den er mere end dobbelt så stor og tung som spættet sæl, og de voksne individer er lette at kende fra spættet sæl på det aflange, næsten træskoformede hoved. Unge dyr ligner spættet sæl meget, og kan være svære at artsbestemme på afstand.
Gråsæl er som nævnt meget større, og kan veje helt op til 300 kg. Det gør gråsælen til Danmarks suverænt største rovdyr, idet en voksen ulv normalt ikke vejer mere end ca. 40 kg. De voksne gråsæler er lige så upåvirkede af koldt vand som spættet sæl, men ungerne tåler ikke vand i de første par uger efter fødslen, og omkommer hvis de bliver gennemblødte – derfor skal sælerne have absolut fred omkring fødselstidspunktet, der normalt ligger i februar og marts i Østersøområdet. Ungerne fødes på lave skær eller sandbanker, og den nærmeste kendte ynglekoloni findes på øen Rødsand, der ligger ved Gedser. Der dukker dog af og til unger op andre steder også, og forskerne forventer at gråsælbestanden vil øges betydeligt i de kommende år.
Vidste du at... Indtil for ca. 1.500 år siden var der stort set kun gråsæler i det der i dag er Danmark. Den spættede sæl er indvandret, og har bredt sig, efterhånden som gråsælen blev fortrængt af mennesker. De to sælarter er konkurrenter om føden, og gråsæl dræber af og til en spættet sæl.
Langs de nordfynske kyster kan du også være heldig at finde østers.
Den europæiske art, som vi har her, er en varmekrævende art, som trives bedst ved sommertemperaturer over 20 grader. Når vandet over 20 grader om sommeren, yngler hunnerne hvert år. Ellers yngler de kun hvert andet år, og i den mellemliggende periode virker de så som hanner.
Blåmuslingen i de danske farvande er aflang og op til 10 cm lang. Den har en blålig skal og findes hovedsageligt på lavt vand. De sidder som regel sammen i store kolonier, hvor de har fæstet sig til underlaget eller andre muslinger.
Blåmuslinger lever af mikroskopiske partikler i vandet, som de filtrere fra, ved at pumpe havvand ind gennem ånderørene. En blåmusling kan filtrere ca. 100 l vand i døgnet.
Søstjerner er pighuder, og har normalt 5 arme. På undersiden af armene sidder sugefødderne og på spidsen af hver arm, sidder en lille lysfølsom plet. Munden er placeret i midten på undersiden af søstjernen.
Søstjerner er rovdyr, og spiser hovedsageligt muslinger. Med sugefødderne trækker den skallerne fra hinanden, hvorefter den via munden kan krænge sin mave ud og ind i muslingen, hvor den begynder at fordøje muslingen.
Blæretang er en brunalge, som vokser i de danske have. Den kan blive op til 70 cm lang, og du kan kende den på dens blære som sidder fordelt på stænglerne.
Blæretangen vokser på sten og muslingeskaller, og da blærerne indeholder luft, står stænglerne opret i vandet.
Tang er gode skjulesteder til fisk, og nogle fisk lægger også deres æg i tangen.
Spis tangen
Blæretang kan spises, især de yderste skudspidser.
Prøv at lave tangchips:
- 200 g blæretang
- 2 spiseske Olie
- Flagesalt
- Bages i ovnen ved 150 grader varmluft indtil de er sprøde, mellem 5 – 25 minutter, afhænger af tykkelsen på grenene.
