You can use Google to translate this website. We take no
responsibility for the accuracy of the translation. Using this
service may place a cookie on your computer.
Nat i naturen 6. september 2025 kl. 19.30
Kom med på afteneventyr i naturen! - Nat i Naturen ved Flyvesandet.
Tag familien med, når Nordfyns Kommune, som en del af den landsdækkende begivenhed nat i naturen, inviterer familier med børn i alderen 8–12 år til en hyggelig aften i naturens og fællesskabets tegn.
Arrangementet finder sted lørdag den 6. september 2025 kl. 19.30 med start fra parkeringspladsen ved Flyvesandet, Flyvesandsvej 38, 5450 Otterup.
Aftenen begynder med en guidet skovvandring sammen med en naturvejleder og fortsætter med fællessang omkring bålet på stranden – til lyden af guitarspil. Aftenen rundes af med kaffe, sodavand og kage.
Det bliver en aften med frisk luft, fællesskab og naturmagi – perfekt for nysgerrige børn og deres familier.
Alle er dog velkomne til at deltage i arrangementet.
Tilmelding på nedenstående link.