”Kisse”-navnene er naturnavne fra Klinte Sogn. De navngiver en langstrakt bakke hhv. de lave, flade, til dels våde, områder vest for bakken.
Kisse betyder formentlig noget så ’jordnært’ som ’grus’, og made betyder ’eng’. Det vil sige: ’grusbjerg’ og ’gruseng’. Navnet er lidt mærkeligt, da geologerne angiver, at bjerget er en morænebakke af sten, sand og ler. Ikke grus.
Maden er en hedeslette. Dvs. smeltevandssand. Den var i oldtiden overskyllet med vand, men landhævning har gjort den tør. I stenalderen, for 4000 – 7000 år før nu, var Kissebjerg en ø. Kissebjergs østside er til dels tørlagt ved inddæmning af Klinte Strand i 1924. Kissebjerg er ni meter højt, og den flade top er opdyrket gennem århundreder.
Kissebjerg er rigt på fortidslevn. De 16 fundsteder ses markeret med blåt på kortet fra ca. 1890. Fundene dækker oldtidens perioder frem til jernalderen ca. 11.000 – 1.500 år før nu.
Der er mest tale om opsamlede ’enkeltfund’ såsom flintredskaber fra stenalderen, men også flere udaterede ildsteder. Man har altså boet på ’Bjerget’. Der er også fundet fire-fem stensatte grave fra jernalderen. De indeholdt skeletter, jernknive, lerkar, en saks og en ragekniv.