Kunstigt eller naturligt?
I dag er valg af juletræ ikke længere kun et spørgsmål om hvilken art, men også hvorvidt det skal være et naturligt eller kunstigt træ.
Det naturlige juletræ påvirker den globale opvarmning 40% mindre end et kunstigt juletræ. Det samme gælder ressourceforbruget, da der ikke skal udvindes råstoffer for at producere et naturligt juletræ. Til gengæld skal det naturlige juletræ gødes og holdes fri for insekter med sprøjtemidler, som kan påvirke økosystem kvaliteten. Ved selve juletræsproduktionen af et naturligt juletræ, så optager et konventionelt juletræ 0,6 kg CO2 og transporten af juletræet er altafgørende for den samlede klimabelastning. Derfor anbefales det at købe et lokalt produceret juletræ for at minimere CO2-udledningen.
Som nævnt herunder i afsnittet ”Juletræer og CO2”, så omdannes juletræer i Danmark, som havner på genbrugspladsen, til flis. På affaldsforbrændingsanlæggene afbrændes flisen, hvorved juletræerne omdannes til det der skønnes at svarer til opvarmning af 3.000 hustande i et år.
Konklusionen er, at et kunstigt juletræ skal benyttes en hel del år før det er mere bæredygtigt end et naturligt juletræ. Da vi i Danmark formår at udnytte de naturlige juletræer (der afleveres på genbrugspladsen) efter endt brug årligt, optager det naturlige juletræ ikke kun 0,6 kg CO2/træ, men sikrer også en besparelse på alternative brændslers CO2-udledning.
Er det også muligt at købe et lokalt produceret juletræ, med kort kørselsafstand fra hjemmet ser det naturlige juletræ ud til at være det mest bæredygtige valg til jul.
Juletræer og CO2
Brancheforeningen Danske Juletræer har lavet en livscyklusanalyse for danskproducerede normannsgranjuletræer. Resultatet er, at et konventionelt juletræ lagre 0,6 kg CO2, fra frø til det står klar til salg. Transportens CO2-udledning trækker CO2- belastningen i den anden retning, når transporten medregnes. Derfor giver det god mening at købe et lokalproduceret juletræ – gerne så tæt på som muligt. Dertil giver det god mening at vælge et mindre træ frem for et stort, idet træet har optaget et mindre jordareal.
Størstedelen af de halvanden million juletræ, der sælges årlig i Danmark havner på genbrugspladsen. Der omdannes størstedelen til flis inden de sendes til affaldsforbrændingsanlæggene som brændsel. I stedet for afbrænding af fossile brændstoffer (olie, kul og gas) afbrændes flisen hvorved der spares på CO2-udledningen. Faktisk er energiindholdet i de danske juletræer så stort, at det svarer til at 3.000 hustande kan opvarmes i et år.
Europæisk juletræsmesse på Nordfyn
Hvert år afholdes den største europæiske messe inden for juletræer og pyntegrønt på Nordfyn. Juletræsproducenter, handlende og entusiaster fra hele Europa deltager i Langesø Messe den 3. torsdag i august. Her netværkes, afholdes foredrag og søges inspiration til dyrkning og fældning - og der er tradition for at kåre Danmarks flotteste juletræ.
Juletræer og klimaforandringer
Klimaændringerne ændrer mange ting verden over. For de danske juletræsavlere betyder det mildere vejr meget, da de milde vintre presser produktionen, da det forringer udbyttet. De danske juletræsavlere er afhængige af vinter- og forårsfrost for at sikre sig en god høst. Netop frostdøgn kommer der færre af (TV2Vejret) i fremtiden, hvilket kommer til at presse den danske juletræsproduktion.
Danmark eksporterer årligt over 10 millioner juletræer, til i alt 43 forskellige lande, De største aftagerlande af danske juletræer er Tyskland, Frankrig, Holland og England.
Vil du vide mere om juletræer, så besøg hjemmesiden, som brancheforeningen Danske Juletræer står bag.
Danske juletræer
Om Juletræet
Siden Grevinde Wilhelmine Holstein (1788-1868) første gang tændte lys i et dansk juletræ tilbage i 1808 er traditionen vokset.
I 1811 tændtes det første juletræ i København ved den tyske doktor Martin Lehmann og hans familie. Traditionen med juletræ med lys indenfor til jul, menes netop at stamme fra Tyskland, hvor det kan spores tilbage til 1400-1500. Dengang var det en tradition hos tyske håndværkerlaug, at holde en form for juletræsfest med et stort pyntet juletræ indendørs. Det stod pyntet frem til Hellig Trekonger, hvor laugets medlemmers børn plyndrede træet for de små pakker, der hang derpå. I 1600-tallet var det velkendt at træerne var pyntet med bl.a. sukkersager, dukker og papirroser i Strasbourg.
I 1800-tallet var det primært i borgerskabets hjem der stod fint pyntede juletræer, hvorimod det først var hen imod 1.verdenskrig, at det rigtig blev udbredt uden for borgeskabet. Det var langt fra alle der havde råd til et træ med lys, men det var blevet en skik.
I Danmark skønnes det i dag, at 1,5 mio. husstande har et juletræ, når der fejres juleaften. Heraf er 80-85 % normannsgran (Abies nordmanniana) mens resten overvejende er rødgran (Picea abies).
Tidligere var det rødgranen, der dominerede stuerne til jul, men pga. normanngranens evne til at holde på nålene er det blevet danskernes foretrukne juletræ.
